Her søndag aften, sidder vi alle 12 og tænker … “hmmm…. vi skulle nok have taget solcreme på noget tidligere”. Solen brænder virkelig – også mere end vi havde troede for maj måned. Selv sofus som aldrig bliver rød, men sort, har rødligt skær 🙂

Vi startede i morges med kæmpe buffet til morgenmad og skyder os tilbage til værelserne og fik badetøj på – poolen ventede. Mathilde, Birgit og Mormor-Lene skulle i Hamam (tyrkisk bad) og forkæles lidt. Vi andre smuttede til stranden. Der er stor forskel på stranden i Alanya og i Side; her er virkelig god og børnevenlig sandstrand. Vandet var OK varmt, så vi blev der nogle timer.

Sofus blev dækket af sand af Christina og Laurits og de lavede sandet til en fin havfrue, med trefork og bryster, hvilket sofus var ved at dø af grin over 🙂

Hjemvendt fra stranden stod den igen på poolbadning og endelig skulle vi spise igen – så lige nu sidder vi i restauranten og nyder kebab, lammefrikadeller og alt muligt andet godt. Det er Tyrkisk aften, så de har gjort lidt ekstra ud af det.

Nu skal vi bare finde en bar som vil ha’ os hængende resten af aftenen 🙂