Sidste ferie dag – i morgen går det hjemad

Sidste ferie dag – i morgen går det hjemad

Så er det blevet den aller sidste feriedag og vores 6 uger i USA slutter i morgen. Det har været helt fantastisk og alle pengene værd (selvom man godt kunne have købe en ny bil i stedet for 🙂

Vores sidste 9 dage har budt på vildt mange spændende elementer, super fedt hotel/resort og mange søde mennesker. Vi har boet på Best Western Premier her i Kissemmee og det er simpelthen klasse – det skal opleves. Vi har badet rigtig meget i poolen; også i regnvejr men det har virkelig været godt.


  
  
  
  
  
Vi er så småt begyndt at glæde os til at komme hjem i morgen og se hvordan drivhuset har det, snakke med venner og bekendte og få god (ikke amerikansk) mad hos familien 🙂

Det meste er pakket og vi er næsten klar til vores sidste aftenmåltid på Denny’s inden en sidste gang aftenpasning.


Orlando

Orlando

Onsdag besluttede vi kigge lidt nærmere på Orlando. Det var ret tomt og stort set ingen turister, de bor, som os, tydeligvis i “cirkus”-byerne, hvor der ligger rigtig mange resorts og motellet i kort afstand til Disney, Universal mm. Vi gik en tur rundt om søen Eola hvor der var masser af skildpadder. 

   
   
    
   
Vi fandt også en UPS og undersøgte hvad det vi ville koste at sende vores cooler og telt hjem, svaret var ca. 1000 $, cooleren og teltet har sammenlagt kostet 200$ så vi satser på at vi kan tage det med som bagage i flyet, hvis ikke må vi finde nogle rare mennesker i lufthavnen der ser ud til at mangle lidt campinggear:-) Der er virkelig dårligt wifi på det her, ellers meget dejlige resort, så man er nødt til at gå helt op i receptionen for at skrive blog. Vi har fået badet en hel masse i poolen og også været en tur i Animal Kingdom (det skriver Topper lige om, da jeg havde efterladt min telefon herhjemme på den tur:-)) 

  

Sofus har lært at flyde 🙂

 

Vandhunde:-)

  

  

Disney’s Hollywood Studios

Disney’s Hollywood Studios

Fra morgenen var der en vældig aktivitet på vores hotel. Vi fandt hurtigt ud af at det skyldtes at en alligator var kravlet på land og lå og slappede af-spændende, så var der en mening med skiltene i området “please do not feed the alligators”.

   

  

Da vi havde beundret lille Ali et stykke tid pakkede vi bilen med sandwich og kolde sodavand og drog mod Disney Hollywood Studios.  


 
 Det var et fint sted hvor der dog ikke var så mange rutchebaner som Magik Kingdom. Til gengæld var der så den klammeste forlystelse ever (det synes Sofus og Christina i hvert tilfælde, resten var noget begejstrede). Elevator op og derefter frit fald ALT for mange gange, jeg havde totalt gummiben, da turen endelig sluttede-puh ha. 

 
Vi fik også set skønheden og uhyret  

 og Indiana Jones stunt show  

som var virkelig godt.

Da mørket sænkede sig og alle de oplyste bygninger skabte lys i gaderne var det virkelig flot.

Den megaklamme elevatorforlystelse, nu i mørke.

  Da klokken nærmede sig 22 og fyrværkeritid og forlystelserne begyndte at lukke fik vi bevæget sig om i et område hvor blandt andet New York og San Fransisco var kopieret meget livagtigt, man skulle næsten tro at man var der, bortset fra at der manglede en del trafik:-)

New York

 

San Fransisco

 

Vi fik set fyrværkeri og købt en Mickey Mouse ispind til ågerpris, man er vel i Disneyland. 


Fyrværkeriet (hvor baggrundsmusikken var soundtracket til Frozen-filmen) sluttede af med sne i form af sæbeskum en masse. Endnu en dejlig dag var gået og vi trissede trætte ud for at finde bilen. 

  
   

Lørdag og sidste “lange” biltur

Lørdag og sidste “lange” biltur

Vi forlod lørdag morgen Sarasota hvor vi have boet på det sidste motel på turen. I Sarasota nåede vi en tur på stranden og kiggede meget intenst efter hajtænder, som efter sigende skulle være meget lette at finde netop her. Vores øjne var åbenbart ikke indstillede på hajtandskiggeri, bi fandt i hvert tilfælde ikke nogle:-( Til gengæld blev tasken fyldt op med mere eller mindre kønne strandskaller som bare måtte med hjem:-) Vi nåede også en tur i vandet inden solnedgang.

   

Lørdag gik turen så mod Orlando. GPS’en sagde 1 time og 45 minutter og selv Kirsten sagde ah en kort tur (ungerne er i hvert tilfælde blevet vant til at køre bil på denne tur og en kør-selv ferie til Sydeuropa virker ikke længere så afskrækkende).

Vi ankom til Best Western premier, vildt fedt. Lejlighed i 2 etager med eget køkken og hele 3 senge=ingen unger i sengen (nu får vi se om det holder:-))

   

Vi har så småt fået styr på hvad vi skal sende til DK, men det tog lidt tid at overskue alt det vi har haft i bilen…

   
Man er ikke i tvivl om at Disney World ligger i Orlando, når man nærmer sig byen. Pludselig er elmasterne omdannet til Mickey Mouse silhuetter og man kører på “De syv små dværges vej.

   

Endelig – 9 dage hvor vi ikke skal køre

Endelig – 9 dage hvor vi ikke skal køre

Så kom dagen som de fleste af os har set lidt frem til – de sidste 9 dage i Orlando, hvor vi ikke skal sidde 3-5 timer i bilen og fræse USA tynd. Nu har vi 9 dage samme sted, hvor vi skal have brugt de sidste 2 gange i Disneyworld, bade i poolen og købe lidt forskelligt i de mange Outlet butikker der er her i Orlando. 

Vi tog fra Sarasota i formiddags og kørte de 2:30 minutter til Kissimmee og fik vores lejlighed. Bilen blev tømt og Laurits fandt endelig sin telefon, som han var helt sikker på at have tabt i bussen fra New York City til Washington DC. Vi har en glad dreng igen. 

   
 Vi kørte straks 5 min. til en restaurant “Smokey Bones” og fik en ordentlig gang American Burgere – mums + vi fik handler ind, så der er til morgenmad og lidt blandet. 

   
 Også kom vi endelig til ungernes højdepunkt: Poolen på hotellet. Der blev badet hæftigt med de nyindkøbte badedyr.

Midt i hotelområdet er der søer og kanaler og advarende skilte:

  
Aftensmaden kom lidt sent på borderet og bestod af melon og diverse frugter. Når ungerne er kommer i seng, tror jeg den står på et par kolde øl. Vi har smagt rigtig mange forskellige øl herover og køber næsten altid forskellige slags. 

   
 
  

Everglades – en dag i krokodilleland

Everglades – en dag i krokodilleland

Torsdag morgen (23/7-2015) var det tid til at forlade Miami. Når man ser tilbage på 3 dage i byen og på stranden, er det med blandede følelser. Miami er uden tvivl en flot by og stranden (vandet) er rigtig flot, men samlet set synes jeg ikke det er køreturen værd, når man tænker på hvor meget der ellers er at se i Florida. Nu har vi været i Miami og på Miami Beach og det var det.   

  

   
 
Så torsdag middag drog vi sydpå for endelig at se Everglades og en lille forhåbning om at se en krokodille i levende live 🙂

  
Christina havde fundet Anhinga Trails, som er gå stier og broer ud i sumpen. Vi betalte de $10 for at måtte være i national parken i 7 dage og kørte derefter et kvarterstid, hvorefter vi ankom til Anhinga Trails. Der car faktisk ret mange mennesker, når man tænker på at det ligger ret øde. 

   
    
   
Hvis man skal give Anhinga Trails point for oplevelser, er det topkarakter – det er hele køreturen værd. Vi så krokodiller, alligatorer, skildpadder, slanger og rigtig mange (og store) græshopper. Super fedt 🙂

   
    
    
 Efter et par timer kørte vi videre og stoppede på en afkørsel på motorvejen. Det var et indhegnet brosystem – der var sgu også krokodiller 🙂  

 Vi kørte videre og ankom til Best Western hotellet i Venice, FL og her er bare fedt. I morgen skal vi ned og se byen.