Vi vågnede op til regnvejr, heldigvis ikke noget vildt, men underlag og soveposer, der var blevet lidt våde i løbet af natten, blev pakket sammen så vi kunne sidde i tørvejr og spise morgenmad.Da regnen fortsatte blev vi enige om at jagte noget sol og varme i Tyskland. I morges var der 13 grader i Schweiz! Da dataforbrug er umanerligt dyrt i Schweiz= udenfor EU (6,4kr/Mb) kørte vi mod Tyskland på bilens gps. Vi krydsede grænsen til Østrig ( og muligvis også til Lichtenstein) inden vi nåede bundesgrænsen.Her satte vi kursen mod Karlstadt hvor vi ankom ved 17-tiden. Verdens bedste campingvært bød os velkommen med 2 iskolde øl som vi kunne nyde mens teltet blev stillet op. Ungerne var som det første smuttet i poolen, der er megalækker med 50 meter bassin, vipper, rutchebaner og afslapningsafdeling. Mathilde og Kirsten fik lavet baglæns kollebøtter fra vippen og Christina forsøgte 2 gange at lave en salto fra vippen, begge forsøg resulterede i meget ømme og røde baller og baglår, så ikke mere springeri fra vippen fra den kant. Der bor mange danskere på campingpladsen og de fortæller at der ligger en megagod isbar i byen, så den må vi hellere få besøgt i morgen i en af pauserne fra swimmingpoolen.

Gæt et solbrunt barn