At vågne i Side i Tyrkiet er en fornøjelse. Næsten vindstille og 27 grader. Laurits er lidt træt og tager en lur på solvognen, efter en lang nat med Eurovision Song Contest 2019 🙂
Lørdag morgen kl 03:00 den 18. maj 2019, ringede vækkeuret og det var faktisk ikke særlig svært at få alle mand ud af fjerene – “god morgen, vi kører om 3 kvarter”.
Svigerforældrene har booket en rejse til Side i Tyrkiet med PrimoTours til den nette sum af 48.000 for 12 personer. Det er billigt og All-inclusive 🙂
Vi fløj fra Billund og når man bestiller i god tid, er parkering gratis.
Vi har glædet os længe og endelig skulle vi afsted. Ventetiden i lufthavnen gik meget hurtigt og de 3 timer og 20 minutters flyvetid ligeså. Og efter en time i bus fra lufthavnen i Tyrkiet, stod den på badning til aftensmaden var klar i restauranten. Og kl 21:00 dk tid, startede melodi grand prix så og Laurits var væk bag skærmen. At han holdt ud til at se det hele (var færdig kl 01:00 dk tid) er sgu imponerende.
Nu er det så søndag morgen. Klokken er 9:30 og vi har lige spist et overdådigt morgenmåltid. Laurits sover og Christina henter håndklæder – resten ved vi ikke hvor er, men de dukker nok op når de bliver sultne.
Mathilde og mormor skal i tyrkisk bad i dag – vi andre snupper bRe en gang badning 🙂
Jeg vil bare lige sige det: Krakow er en fantastisk by!
Laurits og jeg havde absolut ingen planer for vores sidste dag i Polen. Vi skulle bare nyde Krakow en sidste gang, indånde alle duftene og spise den dejlige mad.
Vi stod op kl 9:30 og fik hotellets dejlige morgenmad. På værelset blev vi enige om at vi ville tage en byvandring (den gamle bydel) men først ville vi finde en musikforretning med guitar og en butik med rock musik 🙂
Vi gik en kilometer nordpå til Galeria Krakowska, som er et mega stort indkøbscenter (øv til Kirsten og Mathilde), hvor der var alle typer af butikker. Laurits fandt noget tøj og en Nirvana CD til hele 50kr som han købte.
Så startede vi den historiske vandring. Det er en gåtur på ca 2 km. Vi startede ved den gamle byport og endte ved Wawel – et gammelt fort, med historiske fortællinger om drager og riddere.
Vi fandt en fin restaurant, hvor vi igen i dag fik dejlige dumplings inkl drikkervare til hele 113kr. Vildt at det kan lade sig gøre.
Nu er vi tilbage på hotellet, hvor vi sidder og nyder en cola og en fadbamse. Laurits har helt selv bestilt cola. Da tjeneren spurgte om han skulle have isterninger og citron, misforstod Laurits det fuldstændigt og sagde “Room 347” 🙂
Vi har fået lidt motion i dag, så vi er blevet slanke som bare pokker (med løg på). Men lidt blev det da til:
I dag stod dagen på udflugt til Auschwitz-Birkenau og vi havde glædet os rigtig meget.
Vi vågnede i morges kl 7:30 og fik et dejligt bad og smuttede ned til morgenmaden, som var helt fantastik, med rundstykker, bør, æg, pølser og friskpresset appelsinjuice – Radisson i Krakow kan virkelige godt lave morgenmad 🙂
Vi skulle gå ca 5 minutter til mødestedet, hvor vi blev samlet op af en bus og kørt direkte til Auschwitz museets indgang. På vejen derud (transport ca 1 time og 15 min fra Krakow) stoppede vi for at besøge toilet og køb af vand/frokost. Det var 15 minutter før vo nåede museet. Fra den tankstation til museet var der politi overalt, hvilket undrede os en del – det viste sig at være fordi den amerikanske vice President var på besøg i Auschwitz og skulle lægge en krans på henrettelsespladsen i Auschwitz.
Så vi startede rundturen i Birkenau, hvor vi så kvindelejren og total udbombede gaskamre. Lidt spooky og Laurits ville helst ikke røre ved noget. Endelig fik vi “lov” til at komme til Auschwitz 1 og se bjerge af sko, briller og 2 tons afklippet hår. Meget ubehagelig oplevelse og det giver stof til eftertanke.
Vi brugte ca 5 timer på rundturen, hvor vi havde en rigtig god guide – og Laurits forstod stort set alt hvad hun sagde.
Det tog lang tid at komme tilbage til Krakow og alle sov stort set i bussen – vi havde gået ca 15000 skridt i løbet af turen.
Tilbage i Krakow skulle vi finde noget at spise. Laurits og jeg valgte en restaurant med polsk mad og fik dumblings med hakket fårekød og brød med ost. Det smagte fantastisk og kostede ikke en ski…. alt er stort set halv pris af Danmark.
Undervejs kom vi forbi et filmhold, som var ved at optage en film – vi fandt altid ud af hvad filmen hedder, så vi må kigge i aviserne efter film optaget i Krakow når vi kommer hjem 🙂
Så blev det torsdag den 14/2-2019 og vi har overrasket Laurits med en lille mini-ferie i Krakow. Han blev noget overrasket da vi fortalte at det var en del af hans konfirmationsgave og han ikke kunne sige NEJ. Så vi har 3 overnatninger på mega-fede hotel Radisson i Krakow, som ligger liiiige midt i byen. Helt perfekt og meget flot.
Vi kørte hjemmefra Ikast kl. 07:00 i morges og det har taget ca 14 timer i bil at nå frem til hotellet – ca 12 timers kørsel og et par timers pauser udervejs. Det var faktisk en rigtig hyggelig tur, men hold nu op hvor var der mange biler i Berlin. Vi kørte som sild i en tønde ca 30 km.
Da vi kørte ind i Polen var det de værste veje vi nogensinde har kørt på. Det bumlede og bumlede ca 60 km – helt elendigt og med max 90 km i timen. Der er flere toldveje i Polen og det er super fint. Bedre end de danske motorveje, så ingen klager her.
Det er ret let at køre rundt i Krakow – man skal bare lige være opmærksom på at der findes sporvogne 🙂
Da vi ankom til hotellet, havde Radisson personalet sat et fint skilt på en parkeringsplads til os. De er super venlige og vi blev opgraderet til en bedre værelse helt gratis.
Vi har loge været på en lille gåtur her i centrum af Krakow, så vi ved hvor vi skal hentes i morgen kl 09:00, hvor vi skal på en heldagstur til Auschwitz-Birkenau.
Men vi er trætte og går tidligt i seng. Det har været en fantastisk dag og nu glæder vi os bare til at sove.
Et par dejlige dage tilbragte vi i denne weekend på Tåsinge. Laurits har været på MusikCamp 2018 i Humble på Langeland og skulle hentes Lørdag, hvor alle deltagere på MusikCamp’en skulle spille koncert for forældre, søskende og andre interesserede. Han vidste ikke at vi alle ville komme, så overraskelsen var stor, da hele familien pludselig stod og så ham optræde med guitar og ukulele = dygtig dreng 🙂
Vi tog afsted fredag efter arbejde og ankom til Carlsberg Camping på Tåsinge (godt en halv times kørsel fra Humble og lidt syd for broen til Svendborg) kl ca 16:30 og fik sat telt op og var klar til lidt aftensmad og aftenhygge. Vi hjalp en enlig dame med 2 børn med at stille et noget kompliceret telt op – vi brugte ca 15 min på opsætning af telt INKL: pumpe luft i liggeunderlag og pakke soveposer ud. Hun brugte ca 90 minutter på at stille telt op 🙂
Christina og jeg fik et par hyggelige aften bajere inden vi gik i seng. Vi skulle være i Humble til koncert kl 13:00 lørdag, så efter morgenmad, tog vi på rundtur på Tåsinge – super flot ø med hyggelige huse.
Da Laurits var hentet kørte vi en tur til Steff’s grillbar og fik dejlig mad. Vi sluttede lørdag med en tur forbi Valdemars Slot og i gennem Troense – utrolig flot by.
Søndag pakkede vi teltet og kørte tilbage til Ikast – dejlig weekend
I morgen er ferien slut og vi har i dag nydt næsten en hel dag på campingpladsen Jarplund Campingplatz, som ligger ca 5 km syd for Flensburg – pladsen er en lille hyggelig campingplads, hvor der er en lille pool, fin legeplads og en Edeka butik som nabo. Det har været endnu en dejlig dag med ca 30 grader.Vi kørte fra en campingpladsen: Regenbogen Egestorf som ligger mellem Hamborg og Hannover; en gammel campingplads, som er fin, men meget slidt. Den har ca 388 pladser, men langt under halvdelen er ikke i brug. De ligger i skoven der høre til pladsen, men er totalt groet til. Der er en lille (nyere) pool og en altid fyldt restaurant på pladsen og campingfatter og mutti er super flinke og hjælpsomme. Vi kørte direkte til campingpladsen og fik tjekket ind kl ca 12:15, hvorefter telt, liggeunderlag og soveposer blev pustet og for sidste gang i denne omgang.
Så kørte vi helt til det sted vi havde parkeret vores biler (en tilfældig parkeringsplads i en mindre by lidt uden for Flensburg) – der stod de så fint som vi efterlod dem. Først kørte vi den ene bil tilbage til campingpladsen og så den anden. Efter et slag kort og lidt svømning var det aftensmadstid :)I aften har vi været inde i Flensburg og spise aftensmad. Det er godt nok billigt i Flensburg: mad og drikke til 6 personer = ca kr 500,- :)Christina og jeg drikker lige en kold øl inden vi skal i seng. Det var været en dejlig ferie – 3 uger og ca 4000 km i bilen. Vi har oplevet meget; meget mere end vi havde forstiller os.