På camping igen, nu i Myrtle Beach

På camping igen, nu i Myrtle Beach

Igår lørdag den 10. Juni havde vi overnattet på motel i Atkins på vejen mod et af de hjemmefra planlagte besøg: Titanicmuseet i Pigeon Forge i Tennessee.  

de er nu søde når de sover de knejter

tøserne ligeså

 
Vi ankom til den vildeste cirkusby som var plastret til med skilte og alle muligheder åbne This is America på godt og ondt. Hvis man havde lyst kunne man sågar prøve indendørs faldskærmsudspring (hvordan det finder sted er stadig et mysterium). Vi fik besøgt Titanicmuseet og (især) Laurits var meget glad, han fik efter STORE overvejelser brugt lidt penge på en nøglering og en T-shirt (jyde med stort J, pengene brænder ikke i lommen på den dreng:-)) men vi er nu ret sikre på at han at han bliver glad for sin investering.

     

Vi prøvede (til sidst ret desperat) at finde et sted at overnatte i Pigeon Forge, men ALT var optaget, så vi besluttede os for at køre over Great Smokey Mountains, med en benzintank der var kvartfuld 🙁 Vi nåede toppen lige ved solnedgang og det var bestemt turen værd-sikke en udsigt og ingen skilte:-) De amerikanere har trods alt respekt for nationalparkgrænser:-) 

                   

Vi fandt efter laaang tid (ca kl 23) et motel der havde plads til nogle hjemløse jyder:-) Efter en god nats søvn, en dejlig morgenmad og et dyp i motellets pool gik turen mod Myrtle Beach som vi havde besluttet at tage i et stræk (500 km). 

  

Turen gik rigtig fint bortset fra at vi bange anelser om endnu en cirkusby med alt optaget da vi nærmere os Myrtle Beach og skilteskoven allerede 100 km inden den endelige destination 🙁 Vi fik ringet til en campingplads og reserveret plads og befinder os nu 10 minutter på gåben fra stranden hvor alle de amerikanere, der ikke holder ferie i Pigeon Forge, vælger at køre hen. Vi har fået hejst teltet, været en tur i poolen og sidder nu i 30 graders varme kl 22 med en kold øl og er ved at blive ædt op af meget sultne myg. Morgendagens to-do liste hedder 1. Køb myggespray 2. Spis morgenmad 3. Tag til stranden. Over and out herfra:-)

  

5 timer i bil til Myrtle Beach

5 timer i bil til Myrtle Beach

Så blev det søndag morgen og efter super overnatning på Comfort Inn på motorvejen, er vi nu på vej til Myrtle Beach, hvor vi skal se om vi kan finde en campingplads. Vi ved ikke rigtig hvad vi skal forvente udover at alle siger det er total fedt (bare det ikke er skilte-Tivoli igen – det orker vi simpelthen ikke). 

   
 Det tager ca 6 timer fra Cherokee ved Greate Smokey Mountains og vi kørte en ekstra time i aftes, så vi kun har ca 5 timer i bilen i dag. Det skal nu blive rart med en 5 dages camping, hvor vi forhåbenligt kan slappe af, bade og læse lidt i en bog. 

Vi spiste aftensmad/middagsmad på endnu en hæslig fast food restaurant (vi har prøver 6 andre). Det koster ca det samme hver gang (ca $37) og det smager efterhånden af røv. 

   
   
Vi ankom til en rigtig fin KOA campingplads i Myrtle Beach ($85 pr nat for 6 personer). Ungerne nåede lige i poolen inden lukketid og vandet er vildt varmt. I morgen tager vi til stranden og ser hvordan den er.   

  

En tur i skilteskoven I Tennesse

En tur i skilteskoven I Tennesse

Lørdag den 11/7-2015 vågnede vi på Comfort Inn i en mindre by i Tennesse (Atkin), hvor vi fredag aften tjekkede ind, hos den største person jeg endnu har set (tror ikke XXXXXL var stort nok). 

Comfort Inn er vildt godt og har super morgenmad – rent og pæne værelser med 2 C dobbeltsænge til ca $115 – $130 pr nat, alt efter om der er pool eller ej. 

  
Laurits’ største ønske på denne tur, er at se Titanic Museum i Pigon Forge, så der tig i hen. Synet vi kom til, var helt ufatteligt og total Tivoli. Der er skilte OVER ALT og blinkende lys og syngende huse – der er sågar et hus der står på hovedet. Meget imponerende de første par km, men efter en ca 30 min i første gear, havde vi ligesom fået nok. Så vi tog ind og så Titanic Musæet og det var rigtig godt (family pass til 2 voksne og 4 børn koster $70). 

   
 Vi kom ud i skilteskoven igen kl ca 17:30 og skulle finde noget mad. Det blev til IHOP hvor den stod på pandekager, sandwich og noget jeg ikke ved hvad var + fri sodavand til alle (meget venligt personale, så der blev smidt lidt drikkepenge). 

   
 Den venlige tjener sagde at vi kunne købe lidt øl i en butik et par huse væk, og ja, det blev til Natual Light. Det skal lige siges at vi spurgte en medarbejder i butikken om Light øl er med eller uden alkohol: “All the beers we have are with alcohol – the Light thing just mean that it has less calories in it” 🙂

Vi tog en tur videre til Gatlinburg, for det sagde ekspedienten var meget mere hyggeligt og ikke så skiltet – løgner! Det var ligeså frygteligt som Pigion Forge. 

Da vi endelig efter ca 1 tines kørsel i skiltehelvede, nåede til Greate Smokey Mountains, holdt alt det frygtelige pludselig op og ALLE biler forsvandt. Vi holdt nogle stops undervejs op af bjerget – og nu ved vi hvorfor de hedder Smokey Mountains… Det ser sgu ud som om træerne ryger 🙂

   
    
 

Endless caverns

Endless caverns

Idag har vi besøgt underjordiske huler, det var ret fantastisk. Temperaturen var ca. 12 grader og da der ikke var nogen vind var det ret fantastisk at blive kølet ned:-)  


  Turen tog en god time og 3 ud af 6 var ved at tisse i bukserne det sidste kvarter, så vi lærte ikke at købe drikkevarer og drikke dem inden vi tager på tur hvor der ikke er toiletter:-) 
Også over jorden var der ret skønt, så mor her greb straks muligheden for et par postkortbilleder af sit dejlige afkom:-) 

 

 Vi nåede også til lægen med lille Soffe, hans tæer er stadig brækkede men vil gro hurtigt sammen igen. Han fik gips (glasfiber) af og fik elastikbind på i stedet. Så nu kan den lille mand bade hvis han har lyst og gå på foden så snart det ikke gør ondt mere:-) 

 Dagen sluttede med hjemmelavede burgere på grillen og en is i campingkiosken:-)

  

Dag 2 på campingpladsen

Dag 2 på campingpladsen

Vi ankom i går eftermiddags i helt perfekt vejr (28 grader og ingen vind og masser af sol). Vi tjekkede ind og fik tildelt pladsens absolut mest solbeskinnede plads, hvilket simpelthen er så varmt at i i dag spurgte om vi ikke kunne få en anden plads, med skygge. Det kunne heldigvis godt lade sig gøre mod $30 ekstra 🙂



Vi har badet mange timer hver dag, da der er det fedeste vandland med rutchebane og det hele + 2 pools. Ungerne eeeeelsker det (og det gør vi også).

Sofus faldt i morges på en af legepladserne og slog sin fod rigtig meget, så han kan næsten ikke støtte på den. Så ham har jeg båret en del rundt i dag – også ind i baderummet. Det ser ud til at gå bedre her til aften, så vi håber han er frisk igen i morgen.


Vi var mandag aften på Hadees og spises os stop fulde af burgere og andet godt fra grillen (meget ala “den gyldne måge”), men det smagte rigtig godt.

Bagefter gik vi en rigtig hyggelig tur i Luray, som virkelig er en rigtig hyggelig by.

Så starter roadtrip….

Så starter roadtrip….

Idag er det Mathildes fødselsdag, hurra, hurra, hurra. Desværre fik Mathilde feber igår og var ikke på toppen her til morgen. Hun fik dog et par pandekager indenbors og spiste også et stykke af den lækre chokoladekage Margeritha havde været tidligt oppe for at bage til hende:-) 

 

Vi fik sunget fødselsdagssang og givet Mathilde gaver (der var ikke de store overraskelser imellem, til gengæld faldt gaverne i den unge dames smag og tøjet passede perfekt, da det var blevet prøvet inden det blev købt:-)) Margeritha og hendes datter Christina havde købt et iTunes gavekort til Mathilde i fødselsdagsgave, så søde mennesker. Vi kan varmt anbefale en overnatning hos Margeritha hvis man kommer på de kanter, det er i hvert tilfælde helt sikkert at vi besøger hende igen hvis vi på et tidspunkt kommer til Californien (hun flytter dertil til november). Vi fik pakket og delt farvelkrammere ud og kørte vestpå. 

 

Vi havde valgt kun at køre i kort tid idag da det jo er Mathildes fødselsdag. Vi endte i Fort Royal, Virginia uden at køre forkert særlig mange gange, her bor vi på et udemærket motel, cool Harbor. 

       

Da Mathilde stadig er feberramt og ikke engang en tur på starbucks kunne friske hende op, droppede vi at spise ude og hentede pizzaer i stedet for, så fejrer vi lille Matrusk en anden dag. 

 

De friske nåede en tur i poolen og blev kølet ned. Mens der blev badet snakkede Torben med nogle unge mænd der kender området godt, så morgendagens køretur bliver på 40 minutter også lander vi på en børnevenlig campingplads tæt på bjergene og vandfald, det skal nok blive godt. Lige om lidt slukker vi for iPads og siger godnat:-)