København 2016

København 2016

vores hytte til første nat

de store unger hygger på værelset

Her må “nogen” sove alene første nat som straf for manglende mailtjek. Heldigvis følger resten i morgen….

Så er årets ferie startet. I år lægger vi ud på Absalon camping i Glostrup, hvor planen var at alle undtagen Topper overnattede 3 nætter i 5-mandshytte, mens Topper nappede teltet som en ægte friluftsmand. Desværre er “nogen” i familen ikke supergode til at få tjekket mails og derfor blev DU SKAL NU BETALE XX KR, HVIS DU VIL SIKRE DIN RESERVATION-mailen overset i en travl hverdag. Derfor har vi nu kun 1 hytteovernatning og det er idag. Derefter hedder det 6 mand i telt de resterende overnatninger. Nå det går jo nok, vi gjorde det sidste år uden problemer-så kan vi også igen.

Vi har idag besøgt Kildebakkegårdsalle og var så heldige at møde Lisbeth som bor i vores gamle lejlighed. Hun inviterede os ind, så vi kunne se om vi kunne genkende noget. Mathildes værelse var netop blevet lavet om til et lækkert køkken og det gamle køkken skulle bruges til gæsteværelse/kontor. Mathilde kunne godt huske haven og stuen, så det var meget sjovt at gense den hyggelige lejlighed i Søborg. Når vi nu var i Søborg måtte vi naturligvis forbi Søborg bageren efter verdens bedste chokolade theboller-mums de var stadig meget lækre. Kirsten synes nu stadig at mormors er bedst:-)


Vi nåede også et smut i Jysk for at købe ekstra luftmadrasser, i Lyngby storcenter for at tilfredsstille Mathildes osegen og en tur på Strandvejen for at få KÆMPEIS i Hellerup. I morgen skal vi have investeret i copenhagencards også skal vi ellers på sightseeing i Kbh og omegn-vi glæder os.

Orlando

Orlando

Onsdag besluttede vi kigge lidt nærmere på Orlando. Det var ret tomt og stort set ingen turister, de bor, som os, tydeligvis i “cirkus”-byerne, hvor der ligger rigtig mange resorts og motellet i kort afstand til Disney, Universal mm. Vi gik en tur rundt om søen Eola hvor der var masser af skildpadder. 

   
   
    
   
Vi fandt også en UPS og undersøgte hvad det vi ville koste at sende vores cooler og telt hjem, svaret var ca. 1000 $, cooleren og teltet har sammenlagt kostet 200$ så vi satser på at vi kan tage det med som bagage i flyet, hvis ikke må vi finde nogle rare mennesker i lufthavnen der ser ud til at mangle lidt campinggear:-) Der er virkelig dårligt wifi på det her, ellers meget dejlige resort, så man er nødt til at gå helt op i receptionen for at skrive blog. Vi har fået badet en hel masse i poolen og også været en tur i Animal Kingdom (det skriver Topper lige om, da jeg havde efterladt min telefon herhjemme på den tur:-)) 

  

Sofus har lært at flyde 🙂

 

Vandhunde:-)

  

  

Disney’s Hollywood Studios

Disney’s Hollywood Studios

Fra morgenen var der en vældig aktivitet på vores hotel. Vi fandt hurtigt ud af at det skyldtes at en alligator var kravlet på land og lå og slappede af-spændende, så var der en mening med skiltene i området “please do not feed the alligators”.

   

  

Da vi havde beundret lille Ali et stykke tid pakkede vi bilen med sandwich og kolde sodavand og drog mod Disney Hollywood Studios.  


 
 Det var et fint sted hvor der dog ikke var så mange rutchebaner som Magik Kingdom. Til gengæld var der så den klammeste forlystelse ever (det synes Sofus og Christina i hvert tilfælde, resten var noget begejstrede). Elevator op og derefter frit fald ALT for mange gange, jeg havde totalt gummiben, da turen endelig sluttede-puh ha. 

 
Vi fik også set skønheden og uhyret  

 og Indiana Jones stunt show  

som var virkelig godt.

Da mørket sænkede sig og alle de oplyste bygninger skabte lys i gaderne var det virkelig flot.

Den megaklamme elevatorforlystelse, nu i mørke.

  Da klokken nærmede sig 22 og fyrværkeritid og forlystelserne begyndte at lukke fik vi bevæget sig om i et område hvor blandt andet New York og San Fransisco var kopieret meget livagtigt, man skulle næsten tro at man var der, bortset fra at der manglede en del trafik:-)

New York

 

San Fransisco

 

Vi fik set fyrværkeri og købt en Mickey Mouse ispind til ågerpris, man er vel i Disneyland. 


Fyrværkeriet (hvor baggrundsmusikken var soundtracket til Frozen-filmen) sluttede af med sne i form af sæbeskum en masse. Endnu en dejlig dag var gået og vi trissede trætte ud for at finde bilen. 

  
   

Lørdag og sidste “lange” biltur

Lørdag og sidste “lange” biltur

Vi forlod lørdag morgen Sarasota hvor vi have boet på det sidste motel på turen. I Sarasota nåede vi en tur på stranden og kiggede meget intenst efter hajtænder, som efter sigende skulle være meget lette at finde netop her. Vores øjne var åbenbart ikke indstillede på hajtandskiggeri, bi fandt i hvert tilfælde ikke nogle:-( Til gengæld blev tasken fyldt op med mere eller mindre kønne strandskaller som bare måtte med hjem:-) Vi nåede også en tur i vandet inden solnedgang.

   

Lørdag gik turen så mod Orlando. GPS’en sagde 1 time og 45 minutter og selv Kirsten sagde ah en kort tur (ungerne er i hvert tilfælde blevet vant til at køre bil på denne tur og en kør-selv ferie til Sydeuropa virker ikke længere så afskrækkende).

Vi ankom til Best Western premier, vildt fedt. Lejlighed i 2 etager med eget køkken og hele 3 senge=ingen unger i sengen (nu får vi se om det holder:-))

   

Vi har så småt fået styr på hvad vi skal sende til DK, men det tog lidt tid at overskue alt det vi har haft i bilen…

   
Man er ikke i tvivl om at Disney World ligger i Orlando, når man nærmer sig byen. Pludselig er elmasterne omdannet til Mickey Mouse silhuetter og man kører på “De syv små dværges vej.

   

Miami

Miami

Vi har virkelig ferie, faktisk så meget at vi overhovedet ikke har styr på dagene. Derfor var der ingen morgenmad til os i morges, da det er mandag og morgenmaden derfor blev pakket væk kl 9, da det var hverdag. Vi havde kækt sat vækkeuret til kl 9.30 da vi så kunne sove ud ovenpå turen til Disneyworld igår og tjekke ud kl. 11. Nå heldigvis er vi jo beredte, så efter at have hentet brød, pålæg og frugt i bilen blev morgenmaden indtaget og vi nåede en tur i poolen inden udtjekning. Sofus fik lige afleveret en lille souvenir i form af en lille pølle i poolen. Heldigvis blev det hurtigt opdaget, da han selv fortalte at vi ikke lige skulle svømme henne ved trappen for der lå en pølle:-) Igen var jeg den heldige der fik æren af at fiske pøllen op med de bare næver, fedt. Efter udtjekning gik turen mod Miami, en tur på 4 timer. På vejen holdt vi pause og fik frokost under en palme på en parkeringsplads, meget hyggeligt. Jeg tror at selv ungerne er ved at være trætte af fastfoodmad, selvom “vores” græsplæne lå lige ved siden af en Hardees var der ingen der nævnte om vi skulle derind at spise:-)

Efter vores lille stop kørte vi i utrolig laang tid i ingenting, bare lige vej med en slags elefantgræs så langt øjet rakte på begge sider Gaaab. Pludselig var der en skildpadde på vejen også endnu en, plus nogle stykket der var kørt ihjel, sjov oplevelse, det er jo ikke lige det man plejer at møde i DK.
Vi ankom til vores motel ved 18-tiden og gik straks ned til poolen (jeg med en bog og resten i badetøj). Vi bor lige op af Miami lufthavn så der er en del larm, men airconditioningen overdøver det næsten:-) 

    Imorgen skal vi fejre Mathildes fødselsdag, det fik vi jo ikke rigtig gjort på dagen, da hun var syg. Jeg tror hun har trukket al tilgængelige wifi på motellet for at finde de steder hun gerne vil ud at shoppe, så vi får nok gået nogle km imorgen. Laurits prøver at overbevise hende om at en tur på stranden ville være alletiders til fødselsdagsfejring, men hun virker ikke overbevist endnu, men hvem ved han har jo gode overtalelsesevner ham Laurits så måske vi kan få en stranddukkert presset ind i shoppeprogrammet?