Far-Laurits tur til Krakow

Far-Laurits tur til Krakow

Så blev det torsdag den 14/2-2019 og vi har overrasket Laurits med en lille mini-ferie i Krakow. Han blev noget overrasket da vi fortalte at det var en del af hans konfirmationsgave og han ikke kunne sige NEJ. Så vi har 3 overnatninger på mega-fede hotel Radisson i Krakow, som ligger liiiige midt i byen. Helt perfekt og meget flot.

Vi kørte hjemmefra Ikast kl. 07:00 i morges og det har taget ca 14 timer i bil at nå frem til hotellet – ca 12 timers kørsel og et par timers pauser udervejs. Det var faktisk en rigtig hyggelig tur, men hold nu op hvor var der mange biler i Berlin. Vi kørte som sild i en tønde ca 30 km.

Da vi kørte ind i Polen var det de værste veje vi nogensinde har kørt på. Det bumlede og bumlede ca 60 km – helt elendigt og med max 90 km i timen. Der er flere toldveje i Polen og det er super fint. Bedre end de danske motorveje, så ingen klager her.

Det er ret let at køre rundt i Krakow – man skal bare lige være opmærksom på at der findes sporvogne 🙂

Da vi ankom til hotellet, havde Radisson personalet sat et fint skilt på en parkeringsplads til os. De er super venlige og vi blev opgraderet til en bedre værelse helt gratis.

Vi har loge været på en lille gåtur her i centrum af Krakow, så vi ved hvor vi skal hentes i morgen kl 09:00, hvor vi skal på en heldagstur til Auschwitz-Birkenau.

Men vi er trætte og går tidligt i seng. Det har været en fantastisk dag og nu glæder vi os bare til at sove.

https://detvarsjovt.dk/wp-content/uploads/2019/02/img_1378.mov

Torino

Torino

Efter en lang køretur er vi landet i Torino. Vi har booket en lejlighed hos Hotel Alpi resort. Den viste sig at være alle pengene (1260kr) værd. 3 dobbeltsenge, badeværelse med en High-tech brusekabine og et lille tekøkken med køleskab. Ungerne udbrød “har i lejet brudesuiten?” og er meget begejstrede. Vi har brugt aftenen på at være ude at spise italiensk, blandt andet kanin, ansjos, risotto og naturligvis pizza.

Spændende elevator på hotellet, ikke alle turde prøve😱

Tjeneren frarådede os at bestille italiensk øl. Vi er gode til vin, sagde han,øl lader vi tyskerne og belgierne om. Jeg tror aldrig jeg bliver sulten igen. Herefter travede vi Torino tynd, så selvom det var en køredag viste skridttælleren 21000 skridt (14 km).

Laurits spottede på vores gåtur en bar, hvor robotter havde overtaget bartenderens job😊

Nu er det puttetid inden der er morgenmad på hotellet i morgen tidlig-dejligt. Et par stykker eller fire er vist ved at være lidt trætte af baguettes som hovedingrediensen i morgenmaden.