Den blå planet, papirøen, bus, S-tog og Metro

Den blå planet, papirøen, bus, S-tog og Metro

Idag gik turen til den blå planet, som var et rigtig fint sted at besøge til trods for at jeg blev korrekset af en entusiatisk biologistuderende der fortalte at den rurer jeg lige havde fortalt Sofus om var en sønellike- ja ja jeg kunne da godt mærke at den var blød, da jeg mærkede efter (godt det ikke var Laurits der fik sine illusioner bristet om at mor ved ALT!)


Vi nåede også en tur på strøget og i Rundetårn, hvor Kirsten og Sofus uden nogen som helst skræk i livet, stillede sig ud på en glasplade der intermistisk var sat op 25 m over jordens overflade i Rundetårns indre (ja her er der ingen billeder fra, da begge hænder måtte i brug for at holde meget godt fast i ungernes hænder og væggen på vej ind til hullet)


Aftensmaden blev indtaget på papirøen, hvor der ikke fandtes en Mc Donalds = ingen børnevenlig mad, mente Mathilde….ellers et fantastisk sted med mad fra alle verdenshjørner mums vi blev mætte:-)


Vi sluttede af i Nyhavn inden vi vendte hjem til Absalon camping, hvor Vestvolden fik en grundig besigtigelse inden sengetid.

Abslon Camping i Rødovre

Mandag den 18/7-2016

Så kom vi endelig til starten af vores ferie, som alle har glædet sig rigtig meget til i de sidste pr uger. Vi havde booket en hytte på 25 m2 på Absalon Camping i Rødovre – godt nok kun med plads til 5 personer, så vi skulle have vores USA-popup-telt med, som far/mor så kunne sove i, de 3 nætter. Alt blev pakket og bilen startet. 

Vi tog hjemmefra Ikast kl ca 10:30 og tog turen over Fyn. Fin tur og glade mennesker. Vi ankom til Absalon Camping (DCU) kl ca 15:30 hvor vi så ville checke ind. Men hytten vi havde bestilt, var ikke bestilt korrekt, så stod vi der!

Heldigvis var de SÅ søde på campingpladsen at de havde én hytte i én dag, så vi skulle så lige finde ud af hvad vi så skulle gøre: Resten af de 2 overnatninger bliver så i telt. En tur i JYSK efter flere luftmasser og så går det nok. 

Aftenhygge i Lybgby Storcenter og en is på verdens bedste isbar i Hellerup – det er lige til at holde til. 

Det er en rigtig fin campingplads som helt klart kan anbefales. Der er pænt og rent og gide forhold. 

København 2016

København 2016

vores hytte til første nat

de store unger hygger på værelset

Her må “nogen” sove alene første nat som straf for manglende mailtjek. Heldigvis følger resten i morgen….

Så er årets ferie startet. I år lægger vi ud på Absalon camping i Glostrup, hvor planen var at alle undtagen Topper overnattede 3 nætter i 5-mandshytte, mens Topper nappede teltet som en ægte friluftsmand. Desværre er “nogen” i familen ikke supergode til at få tjekket mails og derfor blev DU SKAL NU BETALE XX KR, HVIS DU VIL SIKRE DIN RESERVATION-mailen overset i en travl hverdag. Derfor har vi nu kun 1 hytteovernatning og det er idag. Derefter hedder det 6 mand i telt de resterende overnatninger. Nå det går jo nok, vi gjorde det sidste år uden problemer-så kan vi også igen.

Vi har idag besøgt Kildebakkegårdsalle og var så heldige at møde Lisbeth som bor i vores gamle lejlighed. Hun inviterede os ind, så vi kunne se om vi kunne genkende noget. Mathildes værelse var netop blevet lavet om til et lækkert køkken og det gamle køkken skulle bruges til gæsteværelse/kontor. Mathilde kunne godt huske haven og stuen, så det var meget sjovt at gense den hyggelige lejlighed i Søborg. Når vi nu var i Søborg måtte vi naturligvis forbi Søborg bageren efter verdens bedste chokolade theboller-mums de var stadig meget lækre. Kirsten synes nu stadig at mormors er bedst:-)


Vi nåede også et smut i Jysk for at købe ekstra luftmadrasser, i Lyngby storcenter for at tilfredsstille Mathildes osegen og en tur på Strandvejen for at få KÆMPEIS i Hellerup. I morgen skal vi have investeret i copenhagencards også skal vi ellers på sightseeing i Kbh og omegn-vi glæder os.