Vi forlod lørdag morgen Sarasota hvor vi have boet på det sidste motel på turen. I Sarasota nåede vi en tur på stranden og kiggede meget intenst efter hajtænder, som efter sigende skulle være meget lette at finde netop her. Vores øjne var åbenbart ikke indstillede på hajtandskiggeri, bi fandt i hvert tilfælde ikke nogle:-( Til gengæld blev tasken fyldt op med mere eller mindre kønne strandskaller som bare måtte med hjem:-) Vi nåede også en tur i vandet inden solnedgang.

   

Lørdag gik turen så mod Orlando. GPS’en sagde 1 time og 45 minutter og selv Kirsten sagde ah en kort tur (ungerne er i hvert tilfælde blevet vant til at køre bil på denne tur og en kør-selv ferie til Sydeuropa virker ikke længere så afskrækkende).

Vi ankom til Best Western premier, vildt fedt. Lejlighed i 2 etager med eget køkken og hele 3 senge=ingen unger i sengen (nu får vi se om det holder:-))

   

Vi har så småt fået styr på hvad vi skal sende til DK, men det tog lidt tid at overskue alt det vi har haft i bilen…

   
Man er ikke i tvivl om at Disney World ligger i Orlando, når man nærmer sig byen. Pludselig er elmasterne omdannet til Mickey Mouse silhuetter og man kører på “De syv små dværges vej.