Fra morgenen var der en vældig aktivitet på vores hotel. Vi fandt hurtigt ud af at det skyldtes at en alligator var kravlet på land og lå og slappede af-spændende, så var der en mening med skiltene i området “please do not feed the alligators”.

   

  

Da vi havde beundret lille Ali et stykke tid pakkede vi bilen med sandwich og kolde sodavand og drog mod Disney Hollywood Studios.  


 
 Det var et fint sted hvor der dog ikke var så mange rutchebaner som Magik Kingdom. Til gengæld var der så den klammeste forlystelse ever (det synes Sofus og Christina i hvert tilfælde, resten var noget begejstrede). Elevator op og derefter frit fald ALT for mange gange, jeg havde totalt gummiben, da turen endelig sluttede-puh ha. 

 
Vi fik også set skønheden og uhyret  

 og Indiana Jones stunt show  

som var virkelig godt.

Da mørket sænkede sig og alle de oplyste bygninger skabte lys i gaderne var det virkelig flot.

Den megaklamme elevatorforlystelse, nu i mørke.

  Da klokken nærmede sig 22 og fyrværkeritid og forlystelserne begyndte at lukke fik vi bevæget sig om i et område hvor blandt andet New York og San Fransisco var kopieret meget livagtigt, man skulle næsten tro at man var der, bortset fra at der manglede en del trafik:-)

New York

 

San Fransisco

 

Vi fik set fyrværkeri og købt en Mickey Mouse ispind til ågerpris, man er vel i Disneyland. 


Fyrværkeriet (hvor baggrundsmusikken var soundtracket til Frozen-filmen) sluttede af med sne i form af sæbeskum en masse. Endnu en dejlig dag var gået og vi trissede trætte ud for at finde bilen.