Sidste ferie dag – i morgen går det hjemad

Sidste ferie dag – i morgen går det hjemad

Så er det blevet den aller sidste feriedag og vores 6 uger i USA slutter i morgen. Det har været helt fantastisk og alle pengene værd (selvom man godt kunne have købe en ny bil i stedet for 🙂

Vores sidste 9 dage har budt på vildt mange spændende elementer, super fedt hotel/resort og mange søde mennesker. Vi har boet på Best Western Premier her i Kissemmee og det er simpelthen klasse – det skal opleves. Vi har badet rigtig meget i poolen; også i regnvejr men det har virkelig været godt.


  
  
  
  
  
Vi er så småt begyndt at glæde os til at komme hjem i morgen og se hvordan drivhuset har det, snakke med venner og bekendte og få god (ikke amerikansk) mad hos familien 🙂

Det meste er pakket og vi er næsten klar til vores sidste aftenmåltid på Denny’s inden en sidste gang aftenpasning.


Orlando

Orlando

Onsdag besluttede vi kigge lidt nærmere på Orlando. Det var ret tomt og stort set ingen turister, de bor, som os, tydeligvis i “cirkus”-byerne, hvor der ligger rigtig mange resorts og motellet i kort afstand til Disney, Universal mm. Vi gik en tur rundt om søen Eola hvor der var masser af skildpadder. 

   
   
    
   
Vi fandt også en UPS og undersøgte hvad det vi ville koste at sende vores cooler og telt hjem, svaret var ca. 1000 $, cooleren og teltet har sammenlagt kostet 200$ så vi satser på at vi kan tage det med som bagage i flyet, hvis ikke må vi finde nogle rare mennesker i lufthavnen der ser ud til at mangle lidt campinggear:-) Der er virkelig dårligt wifi på det her, ellers meget dejlige resort, så man er nødt til at gå helt op i receptionen for at skrive blog. Vi har fået badet en hel masse i poolen og også været en tur i Animal Kingdom (det skriver Topper lige om, da jeg havde efterladt min telefon herhjemme på den tur:-)) 

  

Sofus har lært at flyde 🙂

 

Vandhunde:-)

  

  

Disney’s Hollywood Studios

Disney’s Hollywood Studios

Fra morgenen var der en vældig aktivitet på vores hotel. Vi fandt hurtigt ud af at det skyldtes at en alligator var kravlet på land og lå og slappede af-spændende, så var der en mening med skiltene i området “please do not feed the alligators”.

   

  

Da vi havde beundret lille Ali et stykke tid pakkede vi bilen med sandwich og kolde sodavand og drog mod Disney Hollywood Studios.  


 
 Det var et fint sted hvor der dog ikke var så mange rutchebaner som Magik Kingdom. Til gengæld var der så den klammeste forlystelse ever (det synes Sofus og Christina i hvert tilfælde, resten var noget begejstrede). Elevator op og derefter frit fald ALT for mange gange, jeg havde totalt gummiben, da turen endelig sluttede-puh ha. 

 
Vi fik også set skønheden og uhyret  

 og Indiana Jones stunt show  

som var virkelig godt.

Da mørket sænkede sig og alle de oplyste bygninger skabte lys i gaderne var det virkelig flot.

Den megaklamme elevatorforlystelse, nu i mørke.

  Da klokken nærmede sig 22 og fyrværkeritid og forlystelserne begyndte at lukke fik vi bevæget sig om i et område hvor blandt andet New York og San Fransisco var kopieret meget livagtigt, man skulle næsten tro at man var der, bortset fra at der manglede en del trafik:-)

New York

 

San Fransisco

 

Vi fik set fyrværkeri og købt en Mickey Mouse ispind til ågerpris, man er vel i Disneyland. 


Fyrværkeriet (hvor baggrundsmusikken var soundtracket til Frozen-filmen) sluttede af med sne i form af sæbeskum en masse. Endnu en dejlig dag var gået og vi trissede trætte ud for at finde bilen. 

  
   

Endelig – 9 dage hvor vi ikke skal køre

Endelig – 9 dage hvor vi ikke skal køre

Så kom dagen som de fleste af os har set lidt frem til – de sidste 9 dage i Orlando, hvor vi ikke skal sidde 3-5 timer i bilen og fræse USA tynd. Nu har vi 9 dage samme sted, hvor vi skal have brugt de sidste 2 gange i Disneyworld, bade i poolen og købe lidt forskelligt i de mange Outlet butikker der er her i Orlando. 

Vi tog fra Sarasota i formiddags og kørte de 2:30 minutter til Kissimmee og fik vores lejlighed. Bilen blev tømt og Laurits fandt endelig sin telefon, som han var helt sikker på at have tabt i bussen fra New York City til Washington DC. Vi har en glad dreng igen. 

   
 Vi kørte straks 5 min. til en restaurant “Smokey Bones” og fik en ordentlig gang American Burgere – mums + vi fik handler ind, så der er til morgenmad og lidt blandet. 

   
 Også kom vi endelig til ungernes højdepunkt: Poolen på hotellet. Der blev badet hæftigt med de nyindkøbte badedyr.

Midt i hotelområdet er der søer og kanaler og advarende skilte:

  
Aftensmaden kom lidt sent på borderet og bestod af melon og diverse frugter. Når ungerne er kommer i seng, tror jeg den står på et par kolde øl. Vi har smagt rigtig mange forskellige øl herover og køber næsten altid forskellige slags. 

   
 
  

Disney World

Disney World

Det ér virkelig fedt og mega sjovt!

Vi kørte afsted til Disney World kl ca 10:00 og det tog ca 45 min at komme til indgangen. Der er god skiltning og 3-sporet motorvej hele vejen ind til parkeringspladsen til Magic Kingdom. Vi kørte ikke engang forkert 🙂

  
Vi fandt hurtigt en parkeringsplads, gik ud af bilen og (ja vi er i USA) så kom der sgu et lille tig og hentede os på parkeringspladsen – vildt – derefter blev vi alle sendt om ud på en lille sejltur med en færge, som sejlede os direkte til indgange. 

Vi var lidt spændte på om vi kunne få billetterne udleveret, fordi vi konen uge tidligere end planlagt. Det var heldigvis ikke et problem. Vi havde købt billetterne til 3 dage og 4 parker, hjemmefra (igennem Jysk rejsebureau) og det virkede helt perfekt. 

   

    
 Parken er helt vild flot og de mange forlystelser og rigtig gode – og turene er meget lange (vi snakker fx 4-5 minutter pr tur) og køerne ca 35 minutter. De kan noget i Disney World som de danske forlystelsesparker kunne lære noget af: der er små aktiviteter undervejs i køen, så ungerne ikke keder sig mens de venter. Fx er der små hjul man kan dreje på, og der kommer så en lille fugl frem som laver noget sjovt. Det fungere og ungerne elsker det. 

   
 Vi fik aftensmad som faktisk ikke var dårlig og heller ikke voldsom dyrt (når man nu er i en af verdens mest berømte forlystelsesparker). 

 Sofus blev lidt træt undervejs og tog lige en lille lur på en dejlig, blød sten 🙂
  
Vi var en “biografen” et par gange og se forskellige, små og korte film + en 4D film med Mickey Mouse og Anders And – mega hyl!

   
   
Der var super flot fyrværkeri kl 22:00 og det varede i i 10-15 min. Helt utrolig flot og alle pengene værd.

Da vi endelig kom hjem kl ca 23:30, var det go’ nat til alle ungerne – en stor, kold øl senere sagde vi også go’ nat. Laaaaaang dag men vild sjov 🙂